Whiskysmagning – Glenfarclas

Singlemalt-shop, Kulturstaldene
Tasted Thursday, June 3, 2010 by peterkj with 620 views

Introduction

Temaet er denne gang det legendariske destilleri Glenfarclas, som vi ikke tidligere har beskæftiget os med.

Singlemalt-shop afholder Glenfarclas-smagning torsdag den 3. juni 2010 kl. 19 i Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads, Halmtorvet 13 (A), 1700 København – 5 minutters gang fra Hovedbanegården.

Glenfarclas er kendt for at levere sherrylagret whisky i højeste kvalitet og kan nemt sammenlignes med Macallan. Prissætningen på Glenfarclas er dog noget lavere, hvilket gør whiskyen til et absolut best-buy for kvaliteten er stadig i top.

På smagningen skal vi derfor i 1 halvdel stifte bekendtskab med 4 whiskyer fra deres ”core-range” i form af den 15 års, 21 års, 25 års og den 30 års.

Anden halvdel består af høj-oktan whisky fra Glenfarclas. Vi lægger ud med Glenfarclas 105, der er en whisky uden alder (dog stadig over 3 år) i fadstyrke. Vi fortsætter videre med to singlecask-aftapninger fra destilleriets ”Family Cask” – en serie hvor der er aftappet et fad i allle årgange tilbage fra 1952 og frem til 1994. Vi slutter aftenen af med en uafhængig aftapning af Glenfarclas, en 43 år gammel sag fra Douglas Laing – mon ikke det er en værdig afslutning?

Smagningen vil inkludere følgende aftapninger (der tages forbehold for ændringer):

Glenfarclas 15 år, 43 %, Original aftapning
Glenfarclas 21 år, 43 %, Original aftapning
Glenfarclas 25 år, 43 %, Original aftapning
Glenfarclas 30 år, 43 %, Original aftapning
Glenfarclas 105, 60 %, Original aftapning
Glenfarclas 1986, 56,5 %, Family Casks, refill Sherry Puncheon 3434
Glenfarclas 1968, 65,1 %, Family Casks, Sherry Butt no 1316
Speyside Finest 1965, 43 år, 50%, fad #4816, Douglas Laing Old Malt Cask

Prisen er 325 pr. person og der vil blive serveret 2 cl af hver whisky. Der kan max være 30 deltagere til smagningen.

Flight 1 (8 Notes)

Glenfarclas blev grundlagt i 1836 af Robert Haywood. I 1865 købte John Grant farmen for 511 pund og 19 shilling. Han lejede destilleriet ud til John Smith, der efter 4 år grundlagde Glenlivet. I dag er det femte generation af Grant familien, der ejer Glenfarclas. Glenfarclas betyder "Dalen med det grønne græs". På farmen er der 3x3 stills, der producerer 3 mio. liter sprit om året. Man anvender lave warehouses med 3 lag fade stablet oven på hinanden. Ved lagringen bruger man 2/3 sherry fade og 1/3 plain fade. 90% % af produktionen går til single malts.

×
×